Esbjerg



Esbjerg - Byen ved havet
Esbjerg er en fisker- og havneby. Havnen er landets største for afskibning af landbrugsprodukter. På Esbjerg Havn ligger også Maersk's store offshorebase - Danmarks offshorebase nummer ét - med kontorer og servicefaciliteter til betjening af boreplatformene i Nordsøen.
I Esbjerg forenes den friske luft og bølgebrus med moderne cityliv, oplevelser og mange forskellige seværdigheder. Med sine ca. 83.000 indbyggere er byen Danmarks femte største.
Med Danmarks store Havneport mod vest og Esbjerg Lufthavn, er byen et moderne center for mange forskellige aktiviteter. Tag en spadseretur gennem gågaden "Kongensgade", som byder på mange gode shoppingmuligheder, eller oplev nogle af byens mange kulturelle arrangementer.
