Mandø
Vadehavsøen Mandø
Mandø er nok en af Danmarks fredeligste øer og har derfor ikke mange lighedspunkter med de andre ferieøer langs Vadehavet. At Mandø har fået lov at forblive næsten uberørt af turismen skyldes tidevandet, for ved højvande er øen uden trafikal forbindelse til omverdenen. Mandø er som den eneste ø i det danske vadehav beskyttet af et havdige næsten hele vejen rundt om den 8 km2 lille ø. En enkelt klitrække på øens højeste punkt giver indbyggerne i Mandø by beskyttelse mod havet fra vest. Mandø omtales første gang i 1231 og var da ejet af kongen. Men i 1741 købte beboerne øen på en auktion. Dengang var skibsfart hovederhvervet for mændene, mens kvinderne tog sig af landbruget. I 1890 havde øen 262 indbyggere, i dag kun omkring 60.
Vejen til Mandø Mandø er en marskø omgivet af sandvader. Afstanden fra Vester Vedsted på fastlandet til Mandø by er 11 km, heraf ca. 6 km gennem Vadehavet. Det anbefales især éndagsbesøgende at tage med Mandøbussen, en traktorbus, der i sommerhalvåret har daglig afgang (om vinteren efter aftale) fra parkeringspladsen vest for Vester Vedsted. Afgangstiderne varierer med tidevandet. Man kører ofte med en ‘dobbeltdækker’, fra hvis øverste etage der er en betagende udsigt. Turen tager ca. 40 min. Mandøbussen kører fra Vester Vedsted den lille kilometer vestpå gennem marsken og op over diget. Med ét har man foran sig et kig ud over det storslåede natursceneri, Vadehavet. Det er undervejs muligt at se, hvordan indvindingen af land foregår på særligt egnede steder som f.eks. langs Låningsvejen. De lave hegn, faskiner, opsættes omkring såkaldte slikgårde, hvor materiale, slik, ført ind med højvandet, aflejres. Processen fremmes yderligere ved grøbling (grøftegravning).
Låningsvejen, en lav grusvej anlagt i Vadehavet, oversvømmes normalt 2 gange i døgnet af tidevandet. På den sydligere liggende Mandø Ebbevej (markeret med pilekoste) er det forbudt at køre. Uden kendskab til højvandstiderne er der stor risiko for at blive fanget af tidevandet. Både Låningsvejen og Mandø Ebbevej ender på nordøstsiden af øen. Her skal man over diget og over en rist, der forhindrer fårene på forlandet i at gå ind på øen. Så er man på Gl. Mandø, hvor by og kirke lå, indtil en stormflod for århundreder siden tvang Mandøboerne til at flytte til det nuværende område. Øen var tidligere delt i to øer og flere holme, og den blev først til én ø ved digebyggeriet i midten af 1930’erne.
Størstedelen af Mandø består af lave marskenge med et få hundrede meter bredt klitbælte yderst mod vest. Ved ankomsten til øen er det en god idé at starte med at se Mandø Centrets udstilling om Mandø; her er gratis entré. Derefter kan man til fods eller på cykel stifte nærmere bekendtskab med øens særlige natur. Få meter fra Mandøbussens stoppested i Mandø by ligger Mandøhuset, et gammelt skipperhjem, bygget ca. 1831, nu egnsmuseum. Mod syd ligger Mandø Kirke, som kan dateres til 1639. Ad en sti forbi den gamle redningsstation kommer man op på klitten til øens udsigtspunkt mod vest. Herfra er der, især ved solnedgang, en smuk udsigt over havet og vaderne. Neden for klitten står øens stormflodssøjle. Den fortæller, hvor højt vandet stod bl.a. ved Vadehavets største stormflod i 1634. Denne stormflod ødelagde byen på Gl. Mandø, hvorefter øboerne flyttede til de 10 m høje klitter, hvor byen ligger i dag. I byens nord-lige del ligger den gamle mølle fra 1832. Overfor findes en specialudstilling med fotos fra Mandø, fore drag (dansk/tysk) samt litteratur.
Mandø har et enestående fugleliv med flere tusinde par ynglende fugle, bl.a. strandskader, edderfugle, terner og ryler. Udvis derfor stor forsigtighed i ynglesæsonen om foråret og bliv på stier og veje. Med en kikkert kan man ikke blot studere fugle; også sæler kan ved lavvande af og til ses ude på sandbankerne fra bl.a. Mandø sluse.
Under en tur på vaden omkring Mandø kan man grave sandorm, finde muslinger, fange rejer og bade i en af de mange prieler - navnet for Vadehavets render. Undersøg forinden hvornår næste højvande indtræffer og pas på ikke at gå for langt ud på vaden uden kompas, da der hurtigt kan komme tåge.