Tipperne
Tipperne er et af Danmarks mest berømte natur-reservater. Området er beliggende i sydenden af Ringkøbing Fjord, hvor Tipperne ligger som en halvø ud i fjorden. Allerede i 1768-77 overtog staten Tipperne og i 1898 blev der indført bestemmelser om fredning af fuglelivet i området. Tipperne er et ungt landskab - blot nogle få hundrede år gammelt. Det er opstået ved aflejring af sand og klæg øst for Holmslands klittange. Gabet i Holmsland Klit, der dannede forbindelsen mellem Ringkøbing Fjord og Vesterhavet, vandrede i 1600-1800-tallet sydpå.
Indenfor Gabet aflejredes de store sandflader Haurvig Grund og Tippesande. På disse dannedes strandvolds- og klitsystemer, som blandt andet det nuværende Store-tipper. I læ heraf foregik marsk-dannelsen ved aflejring af et klæglag, hvorpå marskengens planter kunne etablere sig.
Siden 1928 er Tippernes ynglefugle blevet optalt hvert år. En tilsvarende lang optællingsperiode findes kun få steder i Europa. Antallet varierer og nåede for mange arters vedkommende et minimum omkring 1970. Vegetationen var da blevet meget høj på grund af ophør med høslæt og græsning. Da de fleste vadefugle foretrækker kortgræssede enge, igangsatte man et plejeprogram i 1972. Engene blev genskabt og i løbet af 1970'erne og især midt i 1980'erne steg antallet af ynglefugle kraftigt. I dag yngler mere end 1.000 par vadefugle på Tipperne. Almindelige ynglearter er klyde, stor kobbersneppe, vibe, rødben, brushane, almindelig ryle og strandskade. Tipperne er et af de vigtigste yngleområder i Danmark for blandt andet brushane og almindelig ryle.
Tipperne er sammen med de lavvandede grunde omkring halvøen rasteplads for tusindvis af vadefugle, ænder og gæs. Fra april til september er vadefugletrækket på sit højeste. I store antal ses almindelig ryle, vibe, brushane, klyde, rødben, stor regnspove, lille kobbersneppe og hjejle. I marts og april samt i september og oktober kommer ænderne for at raste. De mest almindelige er krikand, pibeand, gråand og spidsand. Herudover ses skeand og gravand hyppigt. Efterår og især forår ses mange gæs, blandt andet knortegås, grågås, kortnæbbet gås og bramgås. I vinterhalvåret ses stor skallesluger, hvinand og knopsvane.
Botanisk er Tipperhalvøen meget spændende. Plantesamfundene er en blanding mellem strandeng, ferskeng og hedemose. Man kan finde flere sjældne og fredede planter på engene.