Vadehavet

Nationalpark Vadehavet

Vadehavets store betydning for naturen og dyreverdenen blev for alvor værdsat den 16. oktober 2010, idet Vadehavet denne dag blev udnævnt til Nationalpark. Med sit 146.600 ha store område udgør Vadehavet dermed den største nationalpark i hele Danmark. Nationalparken strækker sig fra Blåvandshuk i Nord over Varde og Ribe og helt ned til Tøndermarsken i Syd.
Se yderligere oplysninger på internetsiden Nationalpark Vadehavet. De kan også indhente informationer omkring Vadehavscentret på vores side.
Vadehavsområdet giver mange muligheder for at få lært naturen og kulturen omkring området bedre at kende.
Absolut en køretur værd.

Marsken og Vadehavet

Marsken og Vadehavet er et enestående naturområde. Fra toppen af tårnet i Ribe Domkirke får man et godt indtryk af det flade landskab, som er karakteristisk for hele marsken. Bag diget mod vest ligger Vadehavet, og i klart vejr er der udsigt til øerne Mandø, Rømø og Fanø samt til Esbjerg. De store vidder gør området velegnet til såvel cykel- som vandreture.
Marsken og digerne.

Marsken er et græslandskab, hvis øverste lag (ca. 1 meter) er dannet af ler, ilt og sand, kaldet klæg. For knap 3.000 år siden steg havniveauet til det, vi kender i dag, og marskdannelsen påbegyndtes. I dag dyrkes der i marsken græs, byg, hvede og raps. Endvidere græsser meget kvæg i området, og græsarealet vest for diget giver græsning til et stort antal får. Marsklandskabet og Ribe by ligger nogle steder i niveau med havet. Uden diger langs Vadehavet ville områdets indbyggere ofte være truet af stormfloder. Så sent som i 1981 og 1991 oplevede man stormfloder på 4,50 m over normal vandstand. Under storm floden i december 1999 målte DMI den højeste vandstand nogensinde ved Kammerslusen - 5,12 m over normal - inden måleren brød sammen!. Gennemsnitligt er der hvert år to mindre stormfloder med vandstande på 2,40 m over normal i Vadehavet. Siden opførelsen af Ribe-diget i 1913 og det sydligere Rejsby-dige i 1925 og efter en ændring af digerne i slutningen af 70’erne til deres nuværende højde på ca. 7 meter over havoverfladen er faren dog mindsket væsentligt. Arealet vest for diget kaldes forlandet, og dets svage hældning har til formål at tage kraften af bølgerne og derved mindske risikoen for digebrud.  

Vadehavet

Vadehavet er hverken land eller hav. Det ene øjeblik tørlagt - og 6 timer senere dækket af store vandmasser. Efter istiden er der sket en stigning af havets vandspejl, og da der ikke har fundet nogen landhævning sted i det sydvestlige Jylland, dannedes der et vadehav. De såkaldte vader, som er tørlagt ved lavvande, udgør ca. 60 % af arealet. Vadehavet strækker sig over 500 km fra Ho bugt i nord til Den Helder, Holland, i syd. Tidevandsbølgen starter i Atlanterhavet og er fremkaldt af månens og solens tiltrækning på vandmasserne. Tidevandet skifter mellem to høj- og to lavvande inden for 25 timer, og tidspunktet for disse forskydes ca. 50 min dagligt. Højvande kaldes flod, lavvande kaldes ebbe. Vadehavet er af stor betydning for såvel træk- som standfugle, yngleområde for flere vigtige konsumfiskearter, f.eks. rødspætter og torsk, og Danmarks vigtigste yngleområde for den spættede sæl. Det anslås, at Vadehavet hvert år passeres af 10-12 millioner fugle. Livet i vadehavsområdet er en udfordring for både planter og dyr, der må være stærkt tilpasset for at kunne tåle de ekstreme forhold.